Macropis europaea (en oliebi)

Denne charmerende lille bi tilhører gruppen af oliebier, hvoraf vi har 2 arter i Danmark. Macropsi europaea er måske umiddelbart ikke så let at kende, men ser man en bi, der fouragerer på alm. fredløs i mosen, så er der en god chance for, at det er den. Oliebierne bygger deres rede i jorden, oftest på skyggefulde og fugtige steder. Her samler den olie, som planten fredløs producerer i nogle særlige kirtler.  Olien bruges til at beklæde redens yngleceller med, formentlig for at gøre dem mere vandtætte, eller i varme perioder for at forhindre udtørring. Samtidig samler oliebierne olie i nogle særlig hår, de har på benene, og blander det med pollen fra planten til såkaldte bikager, som bruges til foder til larverne. Normalt består en bikage af nektar, men hos oliebierne er det altså skiftet ud med olie fra planten fredløs. Oliebierne kan dog godt samle nektar fra forskellige planter, men det er udelukkende til egen fortæring.

En hun. Endnu har jeg til gode at se en han i mosen.

Første gang jeg læste om denne bi, tænkte jeg, at den måtte jeg se og kørte straks ud i Storelung, hvor jeg vidste, der groede alm. fredløs i pæne mængder. Alm. fredløs ses på billedet herunder, hvor man også kan ane den første bi, jeg så 2 minutter efter, jeg var ankommet! Så hvis man besøger mosen i højsommeren, når alm. fredløs blomstrer, så er der gode chance for at opleve denne 8-9 mm store bi.

Herunder ses tydeligt de 2 bikager blandet af pollen og olie fra planten alm. fredløs. Et fascinerende eksempel på, hvordan to arter har udviklet et samspil til fordel for begge parter.