Engperlemorsommerfuglen (Brenthis ino) var tidligere en relativt almindelig sommerfugl i det østlige Danmark, herunder også Fyn, mens der kun er rapporteret meget få fund fra Jylland. Desværre har den det rigtigt skidt i det moderne Danmark, da det ser ud til, at den ikke tåler store mængder næringsstoffer på de skovenge, den foretrækker. Den er helt afhængig af planten mjødurt, hvorpå den ligger sine æg, og hvor larven lever. Det er dog ikke manglen på mjødurt, der er skyld i dens kraftige tilbagegang. Bliver engen for næringsrig, kommer mjødurten til at stå for tæt. Engen bliver således mindre varieret med færre indslag af andre urter og buske, og dette går ud over sommerfuglen.
I Storelung er det sidste eksemplar, vi ved har fløjet rundt, registreret i 1953. På Sydfyn er der kun meget få fund efter 1980, og i dag har den formentlig kun 2-3 levesteder tilbage på hele Fyn.