Engrandøje er en af vores almindeligste sommerfugle, måske den allermest almindelige, og kan træffes overalt, hvor der er højt græs. Den foretrækker dog steder, hvor jorden er lidt fugtigt, og er langt hyppigere her end på lidt mere tørre steder. Så Storelung er en rigtig god lokalitet for arten.
Den kendes let på de sorte øjepletter på vingernes underside. Pletterne er omkranset af en hvid til gul ring, og i midten har den en hvid pupil. Man kan dog møde varianter, hvor ringen er næsten væk, hvor den hvide plet i pupillen mangler, eller hvor stort set kun den hvide prik ses.
De meget karakteristiske pletter har givet sommerfuglen det engelske navn: the ringlet.