Anabolia brevipennis

Storelung randzonen Anabolia brevipennis er tilknyttet ellesumpen og lever i Storelung i lagg-zonen. Den voksne vårflue er her fotograferet i juni måned. Den kendes på kombinationen af vingeform, farve og den bølgede rand yderst. Den er formentlig overset og mere almindelig end de forholdsvis relativt få antal fund, som f.eks. hjemmesiden Fugle&Natur tyder på.  I ti tilfældige prøver jeg havde taget med hjem, var de 4 ud af 10 larver Anabolia brevipennis, så noget kunne tyde på, at den i hvert fald har det godt i Storelung.

Larven bygger et meget karakteristisk hus af små stykker visne blade, som den klipper ud i cirkelformede stykker og klistrer sammen til et helt lige hus. Når man ser huset i tværsnit, er det helt trekantet. Derudover foretrækker den vand, der er meget stillestående og gerne med et stort indhold af organisk materiale.

(foto på vej af larven i dens hus)